Mit navn er Anne Katrine Sørensen og jeg er historiefortæller.
Jeg bor i Nørresundby med min mand og to drenge.
Jeg er autodidakt kunstner og uddannet grafisk designer. Mine foretrukne materialer er akryl og akvarel, selvom jeg også bevæger mig i skulpturernes fascinerende verden til tider.
Jeg maler det eventyrlige, det fabulerende og det absurde. Jeg bevæger mig en en fantasiverden der strækker sig fra smukke eventyr til skrækkelige fortællinger om gru og bedrag.
Jeg arbejder med at prøve at vise kontrasten imellem eventyrets idealistiske verden hvor vi ser alt i sort/hvid og det er kerneværdier og eksistentielle ting der er i fokus. Kærlighed, had, god, ond. De episke kærlighedshistorier hvor helten går gennem ild og vand for sin elskede.
Hvor vi i kontrast i vores verden og tid er mindre. Vores værdier er udvandede og vores fokus er på teknologi, realityTV og hvor mange penge og materielle ting vi har. Hvor ville den episke fortælling ende hvis prinsen på den hvide hest havde solgt hesten og købt en IPhone, downloaded Tinder App'en og været sin elskede utro adskillige gange. Ville hun vente 100 år på ham eller ville hun hænge ham ud på de sociale medier og hævne sig ved at være sammen med hans bedste ven?
Jeg skildrer også hvilken effekt vores verden med teknologi og forurening har på magien i vores liv og kampen mellem naturen og den industrielle verden. Hvad vi har mistet ved at lade magi og eventyr bløde ud af vores bevidsthed og erstatte det med materielle ting.